top of page

5 måder du kan spare på brændstoffet

Opdateret: 12. dec. 2022

Priserne på brændstof er steget og det er blevet dyrere at tanke bilen op.

Vi giver her 5 bud på hvordan du kan spare på bilens brændstofforbrug.



1. Vær sikker på, at du kører med det rigtige dæktryk

Kører du med forkert dæktryk, giver det længere bremselængde, større slid på dækket og større brændstofforbrug. Er dæktrykket blot 0,5 bar* for lavt på et enkelt dæk, stiger brændstofforbruget med 2-3%. Kontrollér derfor jævnligt dit dæktryk – både for miljøets og din sikkerheds skyld.


“*Bar er måleenheden for dæktryk. Bilens anbefalede dæktryk kan typisk aflæses på en mærkat i bilens dørramme i førersiden eller i tankdækslet og i instruktionsbogen under dæktryk.”

2. Skift op i gear

Har din bil manuelt gear, kan der være store besparelser ved at skifte til et højere gear. Kør derfor i så højt gear som muligt. Mange biler har endda en gearskifteindikator, som indikerer hvilket gear, der passer bedst til din aktuelle hastighed.


3. Sporing af bilens hjul

Hvis du rammer en kantsten, kan hjulenes retning i forhold til bilen ændrer sig, og du kan opleve, at bilen trækker til den ene side. Det giver et øget slid på dine dæk – og samtidig bruger bilen ekstra brændstof for at få bilen fremad pga. den øgede modstand. For at undgå dette kan du få lavet en sporing på dit værksted, som sikrer, at hjulenes retning bliver optimal.


4. Hold motoren ren

Når motoren kører, efterlader den belægninger på forskellige motordele. Ved tilsætning af et ”rensningsmiddel” (et additiv) til brændstoffet, blødgøres affaldsstofferne, så de brændes af under kørslen. Rensningen kan sammenlignes med en afkalkning af kaffemaskinen. Additiver giver bilen en renere motorgang og bedre brændstoføkonomi. Spørg din lokale AutoMester om hvilket additiv, der passer til din bil.


5. Dit eget kørselsmønster kan gøre en forskel

Du kan spare brændstof, hvis du undgår at køre med for høje motoromdrejninger. Hvis du f.eks. vil bremse langsomt for at stoppe, kan du slippe speederen, mens bilen er i gear i stedet for at træde på bremsen. Herved lukkes der i de fleste biler for brændstoftilførslen. Hold i øvrigt øje med de øvrige trafikanter, hold afstand og undgå for mange bratte opbremsninger - og kør i et jævnt tempo. Også for din sikkerheds skyld.



25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires


bottom of page